Miljøvenlig renseteknologi vinder frem


7. august 2003

 

Positive nyheder fra Miljøstyrelsen

Den 1. juli 2003 trådte bekendtgørelse nr. 532 af 18. juni 2003 om etablering og drift af renserier i kraft. Bekendtgørelsen omfatter alle renserier, uanset hvilken type rensevæske der anvendes,samt ind- og udleveringssteder, der modtager mere end 6 tons tøj pr. år.

 

KYMI RENS har i den forbindelse taget kontakt til miljøstyrelsen for at få klarlagt om bekendtgørelsen på nogen måde regulerer eller begrænser tekstilrensning i flydende kuldioxid (CO2).

 

Det er nu blevet bekræftet at CO2 rensning, ikke er omfattet af bekendtgørelsen. Rensning er i bekendtgørelsens §2 defineret som rensning af tekstiler ved hjælp af kemiske stoffer, uanset hvilken type rensevæske, der anvendes. CO2 er ikke defineret som et kemisk stof.

 

KYMI RENS har den opfattelse at alle menneskeskabte rensevædsker på et eller andet tidspunkt vil vise sig at være skadelige for noget. Derfor har vi gennem mange år satset kraftigt på nye miljøvenlige renseformer.

 

KYMI RENS var de første i Danmark, og blandt de første i verden til at investere i AquaClean teknologi, som nu står for over halvdelen af produktionen i firmaet.

 

AquaClean er et miljøvenligt system der supplerer de traditionelle metoder. En helt ny vandbaseret metode, uden de kemikalier, som anses for skadelige for naturen.

 

For KYMI RENS er AquaClean første skridt mod en ny miljøvenlig tekstilpleje. Den nye Electrolux CO2 rensemaskine er det næste logiske skridt i retning mod både et renere miljø og en bedre behandling af tekstilerne.

 

Flydende kuldioxid brugt som rensevæske er miljøneutral og bidrager ikke til at øge drivhuseffekten. Den kommer fra naturlige kilder, eller er et biprodukt fra forskellige eksisterende industriprocesser.  Vi ”låner” kun CO2 fra den naturlige atmosfæriske cyklus.

 

Med det positive svar fra Miljøstyrelsen, vil KYMI RENS nu målrettet arbejde videre med indsatsen for at være i forreste række med miljøarbejdet.

 




Du er her: Forsiden NYHEDER

Print siden Print siden
  


World's Best Cleaners